Pasningsvejledning

Pasningsvejledning

Her kan downloades pasningsvejledninger, udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse. Tryk på billedet, for vejledning.

Akvarium og vandmiljø

Brakvandsakvarium

Det beplantede stueakvarium

Havedam

Karpefisk

Om karpefisk


Karpefisk-ordenen
(Cypriniformes) omfatter over 3000 arter fordelt på 11 familier, der inkluderer bl.a. karper, elritser, smerlinger og sugekarper.


Karpefisk er formodentligt én af de ældste nulevende grupper af benfisk og findes i hele verden, undtagen Sydamerika og Australien.


Artsantallet er størst i Asien.


Smerlinger omfattes af 6 familier med i alt over 1000 arter.
Størstedelen af smerlinger lever i Asien.

Cyprinider

Karpefisk

Smerlinger

Karpelaks

Om karpelaks


Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk, bundkiggere, øksefisk, skråsvømmere, mudderlaks og mange andre.


Alle karpelaks lever i ferskvand, som søer og floder, i Afrika og Amerika. Artsantallet er klart størst i Syd- og Centralamerika (>1700),

mens der i Afrika er godt 200 arter af karpelaks.

Afrikanske karpelaks

Amerikanske karpelaks

Ægte amerikanske tetraer

Maller

Om maller


Maller tilhører ordenen Siluriformes, der omfatter i alt 36-38 familier med i alt ca. 3100 videnskabeligt beskrevne arter. Arterne i gruppen er meget
forskelligartede, men de fleste (dog ikke alle) maller er bundlevende.


Maller findes i alle verdensdele (undtagen Antarktis) i ferskvandsmiljøer og visse arter også i kystnære områder.


Artsantallet er dog klart størst i Amerika, og pansermaller findes kun i det sydlige og til dels centrale Amerika i ferskvandsmiljøer.

Pansermaller

Sugemaller

Pigfinnefisk

Om cichlider


Cichlider er pigfinnefisk (Perciformes) tilhørende underordenen Labroidei, der omfatter seks familier med i alt over 2500 arter af cichlider,
læbefisk, brændingsaborrer, sergentfisk, jomfrufisk, klovnfisk, samt papegøjefisk. Cichliderne tilhører familien Cichilidae, der omfatter mindst 1300 arter fra primært ferskvandsmiljøer i Afrika, Madagaskar, Asien og Amerika.


Cichlider er især kendte for deres hurtige evolutionære tilpasning til forskellige økologiske nicher, hvilket har resulteret i en særdeles høj artsrigdom. Derudover kendes cichlider for deres meget forskelligartede og ofte omfattende yngleadfærd, som er en tilpasning til såvel de fysiske omgivelser som sameksistensen med mange andre fiskearter.

Afrikanske og asiatiske cichlider

Om labyrintfisk


Labyrintfisk er pigfinnefisk (Perciformes) tilhørende underordenen Anabantoidei, der omfatter 3 familier med i alt mindst 80 (muligvis mange flere)
arter af buskfisk, klatrefisk, kyssegurami og forskellige guramier.


Gurami-familien
(Osphronemidae) omfatter i alt ca. 50 arter af guramier, kampfisk, paradisfisk og makropoder, som alle lever i ferskvandsmiljøer i Asien.


Fælles for labyrintfisk er deres unikke labyrint, der sidder i hovedet over gællerne.

Labyrinten er et ekstra åndedrætsorgan (foruden gællerne), der – ved gennem munden at indtage atmosfærisk luft – gør labyrintfisk i stand til at
overleve i iltfattige vandmiljøer og sågar uden for vand i en tid.

Guramier

Støre

Om støre


Stør-ordenen (Acipenseriformes) omfatter i alt 28 nulevende arter fordelt på to familier: Acipenseridae (egentlige støre) og Polyodontidae (spadestøre).
Spadestøre inkluderer blot toarter.


Støre er en meget gammel gruppe af benfisk. De findes i primært ferskvand (de egentlige støre også i brak- og saltvand) på den nordlige halvkugle.

De fleste arter af støre er i dag udryddelsestruede, bl.a. grundet kraftig overfiskning for deres æg og kød.


Seks arter af støre forekommer af og til i handlen i Danmark, nogle relativt ofte (f.eks. sibirisk stør), andre meget sjældent (belugastør og amerikansk
spadestør).


Anskaf altid kun støre, hvor det helt er sikkert, at de er opdrættet i fangenskab.

Støre

Tandkarper

Om Tandkarper


Tandkarpe-ordenen (Cyprinodontiformes) omfatter i alt godt 1300 arter fordelt på ca. 10 familier, inkluderende bl.a. guppyer, mollyer, sværddragere,
goodeider og killifisk.


Tandkarperne kan opdeles i to overordnede grupper: hhv. de æglæggende (killifisk) og ungefødende. De æglæggende tandkarper kaldes også populært
for killifisk. Killifisk kan igen opdeles, alt efter om de har en étårig eller flerårig livscyklus, hhv. de annuelle og de ikke-annuelle (flerårige) arter.


Sejlfinnemollyer tilhører de ungefødende
tandkarper, som føder levende unger, og de er tæt beslægtet med guppy og øvrige mollyer.


De fleste ungefødende tandkarper er naturligt udbredt fra det sydlige Nordamerika til Sydamerika, og enkelte arter lever mere nordligt i Nordamerika.

Killifisk

Sejlfinnemollyer

Ungefødende tandkarper